Coaching og vejledning

Pludselig at stå uden job og skal pejle i en ny verden af jobcenter, A-kasse, jobsøgning, regler, paragraffer og blanketter kan i sig selv være overvældende. Når der så oven i købet tilføjes et EU projekt, kan der opstå en overvældende vifte af muligheder, hvor der kan være brug for at mærke sig selv og finde afklaring om vej og mål.

Med redskaber fra ID Academy (Integral lifecoaching) og Manning Inspire (Business- og lifecoaching) tilbuder EGFs vejlederne:

  • Coachende samtaler omkring uddannelsesvalg
  • Coaching i forbindelse med eksamener, certificeringer og vigtige beslutninger
  • Længere coaching forløb – hvor tanker og usikkerhed omkring ny livssituation afklares

Bor du langt væk fra EGF-kontoret, kan vi, i samarbejde med dig, hjælpe med at finde kompetente coaches i dit nærområde.